Udvikling af elevkompetencer gennem eTwinning

(1)

(2)

Udgiver

eTwinning Central Support Service www.etwinning.net

European Schoolnet (EUN Partnership AISBL) Rue de Trèves 61 – 1040 Bruxelles – Belgien www.europeanschoolnet.org

Redaktør Claire Morvan Forfattere Anne Gilleran Caroline Kearney Design Claire Morvan Oversættelse Danosh Nasrollahi Oprindeligt design Digital Ink Tryk HOFI ISBN

Udgivet i december 2014. Synspunkter og holdninger, der fremsættes i denne publikation, er alene forfatternes og deles ikke nødvendigvis af Europæisk Skolenet eller eTwinnings centrale supportservice. Udgivelsen af denne bog er underlagt regler og betingelser i Attribution-Non Commercial-Share Alike 3.0 Unported Creative Commons licence (CC BY-NC-SA 3.0) (http://

creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/3.0/). Denne publikation er udgivet med økonomisk støtte fra Den Europæiske Unions Erasmus+ program. Synspunkter og holdninger i publikationen er alene forfatternes, og EU-kommissionen kan ikke holdes ansvarlig for anvendelsen af oplysningerne heraf i andre sammenhænge.

(3)

Indholdsfortegnelse

05 Indledning

08 Kommunikativ kompetence i modersmålet Friends Fur-ever (Venner for altid)

Twinnies rundt i verden Bookraft

12 Kommunikativ kompetence i fremmedsprog Euroguide

Moi, toi, lettres à nous

16 Matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence SOHO: Sunspots Online Helios Observatory

ATOM: Smag på matematik

20 Digital kompetence

Talking pictures (talende billeder) Fortællinger i historien

24 Læringskompetence Journalister Uden Grænser LYPS: Let Your Passion Shine

28 Social kompetence og medborgerkompetence

(4)

(5)

Indledning

Hvad er kompetencer?

Kompetence kan defineres som ‘en kompleks kombination af viden, færdigheder, forståelse, værdier, holdninger og ønsker, som fører til en effektiv, omfattende menneskelig handling i omgivelserne på et bestemt område’¹. At være kompetent betyder dermed at være i stand til effektivt at anvende en kombination af viden, færdigheder og holdninger til produktion af en vellykket reaktion eller problemløsning i virkelighedens verden.

Udtrykket “kompetence” blev oprindeligt brugt i faglig sammenhæng i Frankrig i 1970’erne, som henvisning til hvad medarbejdere har brug for ud over kvalifikationer for at kunne handle effektivt i en række arbejdssituationer². I 1980’erne, begyndte man af udvikle kompetencebaserede tilgange i forskellige lande indenfor erhvervsuddannelse og -oplæring Siden da er begrebet kompetence-baseret undervisning blevet overført til den almene uddannelse, som forklaret yderligere herunder.

Nøglekompetencer kan udtrykkes og forstås på forskellige måder, afhængig af den nationale kontekst³. Kompetencer kan være fagrelaterede såvel som af tværfaglig karakter.

Ud over nationale definitioner og rammeaftaler, findes der forskellige internationale rammeaftaler for kompetencer, herunder Den Europæiske Unions henstilling om nøg- lekompetencer for livslang læring⁴, UNESCO-rammeaftalen⁵, OECD DESECO-rammeaftalen⁶, Partnerships 21-rammeaftalen⁷ og ATC21S-rammeaftalen⁸. Mens eTwinning an- erkender tilstedeværelsen af forskellige internationale rammeaftaler, såvel som de rige muligheder, der indeholdes i de enkelte nationale rammeaftaler med deres tilknytning til et lands kontekst og kultur, så anvender man Den Europæiske Unions definition af nøglekompetencer som referencepunkt for de projekter, der fremhæves i denne bog.

Den Europæiske Rammeaftale om 8 nøglekompetencer

EUs referenceramme⁹ indeholder følgende 8 nøglekompetencer, der anses for afgørende for at individet kan udfolde og udvikle sig personligt, blive aktiv som medborger, integrere sig socialt og begå sig på arbejdsmarkedet.

1. Kommunikativ kompetence i modersmålet

2. Kommunikativ kompetence i fremmedsprog

3. Matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence

(6)

Disse nøglekompetencer er alle indbyrdes afhængige og vægten ligger i hvert tilfælde på kritisk tænkning, kreativitet, initiativ, problemløsning, risikovurdering, beslutningstagning og konstruktiv håndtering af følelser.

Den præcise definition af de enkelte kompetencer fremgår af de følgende afsnit i denne bog, og i alle tilfældene præsenteres to eller tre eksemplariske eTwinning- projekter med videoer og andet materiale for at vise, hvordan lærere og elever har arbejdet med at udvikle en særlig kompetence gennem deres eTwinning-arbejde.

Hvorfor er kompetence-baseret undervisning nødvendig?

Elevernes behov for at udvikle deres kompetencer i skolen har i stigende grad fået større betydning og er for nylig blevet fremtrædende i uddannelsesprogrammer i hele verden takket være social og økonomisk motivation samt udviklingen inden for forskning i uddannelse. Behovet for at forbedre kvalitet og relevans af de kompetencer, som eleverne erhverver sig før de forlader det formelle uddannelsessystem er blevet almindelig anerkendt, især i lyset af Europas høje ungdomsarbejdsløshed. Viden og grundlæggende færdigheder er nødvendige, men ikke længere tilstrækkeligt til at imødekomme nutidens komplekse sociale udfordringer i en stadig mere konkurrencepræget global økonomi. I en stadig mere digital verden, hvor funktionelle færdighedsbaserede arbejdsfunktioner er i tilbagegang, har kompetencebaserede uddannelser særlig relevans. Pædagogisk forskning, såsom John Deweys sociale perspektiv på læring og konstruktivistiske læringsteorier understreger ligeledes betydningen af kompetenceudvikling i social læringssammenhæng, hvor eleverne indgår aktivt i autentiske situationer.

Hvordan reagerer uddannelsessystemerne på dette behov?

De fleste EU-lande har gennem det sidste årti indført begrebet nøglekompetencer og læringsresultater i deres nationale læseplaner eller officielle bekendtgørelser for obligatorisk undervisning. For eksempel har nye reformer på nationalt plan haft indflydelse på prioriteringen af nøglekompetencer i Belgien, Frankrig, Finland, Sverige, Portugal og Malta¹⁰. I lande som Finland og Sverige, hvor man har praktiseret kompetencebaseret undervisning siden midten af 1990’erne, har man i nye eller nuværende undervisningsreformer understreget nøglekompetencernes centrale placering i de læreplaner, som præsenteres i den nærmeste fremtid. Men dette helhedssyn, hvor læreruddannelse, elevevaluering, læringsressourcer og skolens organisation på samme tid ændres i overensstemmelse hermed, er i øjeblikket temmeligt sjældne at se. Behovet for en sådan holistisk orienteret og fælles tilgang til en effektiv gennemførelse af en kompetencebaseret uddannelse er tydelig.

Implementering af nøglekompetencerne i skolerne omfatter ikke kun at de angives i læseplanerne, men også at der udvikles tilhørende strukturer og undervisningsmetoder.

På grund af deres tværfaglige karakter, indebærer dette også at undervisningen må være tværfaglig og derfor at hele skolen er involveret i planlægningen.

U D V I K L I N G A F E L E V K O M P E T E N C E R G E N N E M E T W I N N I N G

6

(7)

Hvordan kan lærere udvikle elevernes nøglekompetencer?

Den mest anbefalede tilgang til undervisning i nøglekompetencer er gennem tilvejebringelse af interaktive læringsmiljøer, hvor eleverne kan engagere sig i praktiske, undersøgelsesbaserede opgaver. Disse læringsmiljøer, der fremmer samarbejde og tværfaglig læring, er i stigende grad forbedrede gennem anvendelse af teknologi.

Projektbaseret læring er en særlig velegnet metode til udvikling af elevernes kompetencer, fordi flere forskellige nøglekompetencer kan anvendes samtidig i et tværfagligt miljø. Det er grunden til, at eTwinning-projekter kan være en god måde at udvikle elevernes kompetencer, som det illustreres i denne bog. Selvom projektbaseret læring opmuntrer eleverne til at være aktive og ansvarlige for deres egen læring, har de brug for støtte og tydelig vejledning fra læreren, hvor det er relevant i forhold til aktiviteterne. Især har eleverne brug for støtte til udvikling af deres evne til at lære selvstændigt; den såkaldte ”lære at lære”-kompetence. Skolerne bør tage hensyn til elevernes sociale og emotionelle trivsel og give dem mulighed for at lære med henblik på at blive mere selvstyrende.

Vi håber, at de følgende eksempler på hvordan eTwinning-projekter har vist sig effektive i udviklingen af elevernes kompetencer vil inspirere mange flere lærere til at samarbejde om projekter med henblik på at forbedre deres elevers læring.

1 Hoskins, B & Deakin Crick R., (2010) Kompetencer i at lære at lære og Activt Borgerskab: forskellige valutaer eller to sider af samme sag? European Journal of Education, Vol. 45, Nummer 1, Marts.

2 Legendre Marie-Françoise (2008). « La notion de compétence au coeur des réformes curriculaires : Effet de mode ou moteur de changements en profondeur ? »

3 For en detaljeret beskrivelse af, hvordan landene i EU definerer og gennemfører nøglekompetencer i deres uddannelsessystemer, henvises til Eurydices rapport Developing Key Competences at School in Europe og KeyCoNet (the European Policy Network om nøglekompetencer i undervisningen) en serie nationale rapporter og casestudies.

4 Fås her: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006H0962&from=DA

5 Fås her: http://www.unesco.org/education/pdf/15_62.pdf

6 Fås her: http://www.oecd.org/education/skills-beyond-school/

definitionandselectionofcompetenciesdeseco.htm

7 Fås her: www.p21.org

(8)

kommunikativ kompetence i modersmålet

8

(9)

Friends Fur-ever

(Venner for altid)

Formålet med dette projekt er at lære om hunde som menneskets ven på en sjov og interessant måde ud fra Howard Gardners teori om mange intelligenser.

Den kommunikative kompetence i modersmålet er evnen til at udtrykke og tolke begreber, tanker, følelser, faktiske forhold og meninger mundtligt og skriftligt (lytte, tale, læse og skrive) og til at bruge sproget hensigtsmæssigt og kreativt i alle samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge — inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, på arbejdsmarkedet og i hjemmet og fritiden.

Viden, færdigheder og holdninger, der kræves ved denne kompetence:

Kommunikativ kompetence følger af at lære modersmålet, hvilket i sig selv er forbundet med udviklingen af et individs kognitive evne til at fortolke verden og relatere til andre. Den kommunikative kompetence i modersmålet forudsætter, at et individ har viden om ordforråd, funktionel grammatik og sprogets funktioner. Det omfatter et kendskab til de vigtigste former for sproglig interaktion, en række litterære og ikke- litterære stilarter, de vigtigste kendetegn ved forskellige stilarter og sproglige registre og sprogets og kommunikationens variation i forskellige sammenhænge. Et individ bør have færdigheder i at kommunikere både mundtligt og skriftligt i forskellige kommunikationssituationer og i at iagttage sin egen kommunikation og tilpasse den til de krav, som den givne situation stiller. Denne kompetence omfatter også evnen til at skelne mellem og anvende forskellige teksttyper, at søge efter, indsamle og bearbejde oplysninger, at bruge hjælpemidler og at formulere og udtrykke mundtlige og skriftlige argumenter på en overbevisende måde i forhold til situationen. En positiv holdning til kommunikation på modersmålet kræver åbenhed over for en kritisk og konstruktiv dialog, forståelse for æstetiske kvaliteter og vilje til at efterstræbe disse samt interesse for at indgå i et samspil med andre. Dette indebærer bevidsthed om sprogets virkning på andre og et behov for at forstå og anvende sproget på en positiv og socialt ansvarlig måde.

http://youtu.be/LlVnLinmwk8 | http://youtu.be/YFZMiEJqgtk Video om projektet med interview af lærere og elever:

Projektlink: www.etwinning.net/da/pub/profile.cfm?f=2&l=da&n=68520

U D V A L G T E P R O J E K T E R D E F I N I T I O N

(10)

Bookraft

”Skolebibliotekarer samarbejder med lærere i Polen, Cypern og Grækenland for at fremme nydelsen af bogen gennem håndværk og kreative aktiviteter.”

“Vi havde det sjovt i skolens bibliotek, og vi lærer nye moderne og håndværksmæssige ting”

Elev fra Polen

“Partnerskabet og kommunikationen med vores polske venner var fremragende ... vi forstod hinanden rigtig godt”

Cornelia Melcu, lærer fra Rumænien U D V A L G T E P R O J E K T E R

Twinnies rundt i verden

”Projektet har til formål at skabe en historie skrevet af elever fra alle partnerskolerne. Hver skole skal skrive en del af historien, som finder sted i sit dets eget land, og som viser hoved- personerne i nærheden af berømte seværdigheder og steder, især byer, spise traditionelle retter, spille traditionelle spil og så videre. Historien skal være skrevet på engelsk.”

Projekt-kit: www.etwinning.net/da/pub/collaborate/kits/detail.

cfm?id=661&klang=da&lang=da

Projekt-kit: http://www.etwinning.net/da/pub/collaborate/kits/detail.

TwinSpace: www.etwinning.net/twinspace/bookraft Video om projektet med interview af lærere og elever:

http://youtu.be/2z_CdUjOfBQ

Blog: http://twinnies2010.blogspot.be/

TwinSpace: www.etwinning.net/twinspace/twinnies_around_the_world Lærerinterview: http://youtu.be/b61fi7UkLWc

Projektlink: www.etwinning.net/da/pub/connect/browse_people_schools_

and_pro/profile.cfm?f=2&l=da&n=33902

Projektlink: http://www.etwinning.net/da/pub/profile.cfm?f=2&l=da&n=28256

10

(11)

Ekspertsamtale

Kommunikation: evnen til at interagere, relatere, forklare og beskrive verden omkring os begynder den dag vi bliver født. Efterhånden som vi vokser og erhverver sprog, forbedres vores evne til at forstå vores verden; jo større ordforråd, desto bedre er vi i stand til at udtrykke selv meget komplekse og abstrakte tanker og følelser i ord, og desto bedre kan vi forme og kontrollere vores verden. Denne kommunikation begynder naturligvis med vores viden om og forståelse af modersmålet, og er naturligvis tæt forbundet med begrebet sprogkompetence i bredeste forstand.

Derfor er denne kompetence så vigtig at udvikle, idet man begynder i en meget tidlig alder og fortsætter videre derfra ud over de formelle uddannelser. Wittgenstein, den store lingvist og filosof skrev ”grænserne for mit sprog er grænserne for min verden”

(Tractatus Logico-Philosophicus). Hvis jeg mangler ord til at udtrykke mine tanker og følelser, så er jeg hæmmet i den måde, hvorpå jeg kan få mening ud af min verden.

Dette er så meget desto vigtigere netop nu i en verden af hurtig kommunikation, overfladiske analyser og tre-minutters lydklip med informationer.

De tre projekter, der er fremhævet under denne kompetence, giver glimrende eksempler på, hvordan udviklingen af evnen til at udtrykke sig kan gribes an på en måde, der giver spændende og relevante metoder til styrkelse af modersmålslæringen.

De to projekter, der involverer elever i indskoling og grundskole, omhandler meget forskellige emner, men de har også mange fælles træk. Skriftlige og mundtlige øvelser i modersmålet var meget vigtige; de valgte begge emner efter en klassedrøftelse, så emnerne lå tæt på elevernes ønsker. Navnlig i Friends Fur-ever (Venner for altid), oplevede lærerne, at eleverne, ved at skrive om deres kæledyr, kunne udtrykke deres tanker om følelser i bestemte situationer, som for eksempel dødsfald i familien, i et omfang der ville have været usandsynligt, hvis emnet var blevet angrebet mere direkte. I Twinnies rundt i verden projektet arbejdede man med meget små elever og udvidede deres færdigheder i modersmålstilegnelse gennem storytelling.

Det sidste projekt i denne sektion Bookraft var et inspirationsprojekt, som engagerede eleverne ikke alene i at læse klassiske tekster, men også i at fortolke dem gennem drama, sang og kunst. Projektet levendegjorde ord, tekst og udtryk for dem, skærpede deres forståelse af det skrevne ord og kraften i det talte ord.

A N N E G I L L E R A N - P Æ D A G O G I S K S E N I O R R Å D G I V E R

(12)

kommunikativ

kompetence

i fremmedsprog

(13)

Euroguide

Euroguide er et Multilateralt Comenius Projekt rettet mod konsolidering og udvikling af både kommunikative og sociale færdigheder hos alle de involverede parter. Med etableringen af et to-årigt partnerskab, vil vi gerne give vore elever mulighed for at deltage i et internationalt projekt, hvor de, gennem samarbejde og udveksling af ideer, kan opleve de mange forskelle og særpræg i europæiske regioner eller byer. Det er vores primære formål, med en respektfuld og stimulerende tilgang, at lære den enkelte kultur og det enkelte samfund bedre at kende, og at tilbyde de unge en bred vifte af aktiviteter.”

Den kommunikative kompetence i fremmedsprog kræver i alt væsentligt samme færdigheder som den kommunikative kompetence i modersmålet: Den er baseret på evnen til at forstå, udtrykke og tolke begreber, tanker, følelser, faktiske forhold og meninger mundtligt og skriftligt (lytte, tale, læse og skrive) i et passende antal samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge (inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, på arbejdsmarkedet og i hjemmet og fritiden) alt efter ønsker eller behov. Kommunikation i fremmedsprog kræver desuden færdigheder som f.eks.

formidling og forståelse af andre kulturer. Graden af beherskelse vil variere mellem de fire færdigheder (lytte, tale, læse og skrive), også fra sprog til sprog og alt efter individets sociale og kulturelle baggrund, miljø, behov og/eller interesser.

Kompetence i et fremmedsprog kræver viden om ordforråd og funktionel grammatik og kendskab til de vigtigste former for verbal interaktion og sproglige registre. Viden om samfundets sædvaner og det kulturelle aspekt ved sproget og sprogets variation er vigtig. Til de vigtigste færdigheder inden for kommunikation i fremmedsprog hører evnen til at forstå talt sprog, indlede, føre og afslutte en samtale og læse, forstå og udfærdige tekster, der svarer til ens behov. Et individ bør også være i stand til at bruge hjælpemidler korrekt og lære sprog uformelt som led i livslang læring. En positiv holdning omfatter forståelse af kulturel mangfoldighed og interesse for og nysgerrighed over for sprog og interkulturel kommunikation.

U D V A L G T E P R O J E K T E R D E F I N I T I O N

(14)

“eTwinning giver mulighed for at møde nye mennesker og til at forbedre sit engelsk (...) og tvinger dig til at tale engelsk. Jeg synes det er dejligt at møde nye kulturer og nye mennesker.”

Xavier fra Spanien U D V A L G T E P R O J E K T E R

Moi, toi, lettres à nous

Dette projekt fokuserede på at skabe en digital brevroman, hvor eleverne skrev egne breve og svarede på deres europæiske klassekammeraters breve. Produkterne er baseret på emner udvalgt blandt dem, som eleverne har til fælles. Det skrevne indhold er illustreret uafhængigt gennem videoer og fotos.

TwinSpace: www.etwinning.net/twinspace/moi_toi_lettres_a_nous Projektlink: www.etwinning.net/da/pub/profile.cfm?f=2&l=da&n=86896

14

(15)

Ekspertsamtale

Som nævnt i indledningen til dette afsnit, gælder mange af de samme aspekter af udviklingen af modersmålskompetencen også for udviklingen af fremmedsprogs- kompetencen. Hertil kommer selvfølgelig hele den kulturelle dimension, der ligger i at forsøge at sætte dig selv i en anden persons sted kulturelt, at forstå deres skikke, vaner, adfærdsmønstre og sans for humor, for ikke at sige deres kunst, litteratur og drama. Hvorfor skal vi bekymre os om det? Fordi med forståelsen af andre menneskers sprog og kultur følger at se dem som de er, fjerne stereotype opfattelser og nationale fordomme, der ofte findes i overflod under visse omstændigheder; at gøre os mere menneskelige, tolerante og generøse.

Euroguide giver et perfekt middel til at opnå netop dette, idet eleverne her arbejdede sammen om at skabe en anderledes håndbog. En håndbog skrevet af teenagere til teenagere, som introducerer netop de kulturelle og sociale aspekter ved deres land, som appellerer til denne aldersgruppe. Eleverne i dette projekt var så heldige, at de kunne besøge hinandens skoler og dermed mødes ansigt til ansigt, hvilket føjede en særlig dimension til deres arbejde

Det andet projekt Moi, toi, lettres à nous startede på et langt mere intimt grundlag, idet eleverne blev parret med deres projektpartner i et andet land og herpå begyndte en række brevvekslinger med hinanden på det valgte fremmedsprog, som i dette tilfælde var fransk. Efterhånden som korrespondancen udviklede sig, blev temaerne i brevene mere personlige og omhandlede de unge menneskers håb og ambitioner.

Hvad begge disse projekter fremhæver, for så vidt angår udvikling af fremmedsprog- skompetencen, er det faktum, at der indgår en reel autenticitet i læringen. Sproget bliver et virkelig værktøj, et reelt middel til ægte kommunikation, ikke blot en ræk- ke ligegyldige øvelser i en bog. Elevernes holdning til fremmedsprogsundervisning gennemgår en reel forandring, når de oplever, at de faktisk kan kommunikere med andre unge om sider af livet, der vedrører netop dem.

(16)

matematisk

kompetence og

naturvidenskabelig

og teknologisk

basiskompetence

(17)

Den matematiske kompetence er evnen til at udvikle og anvende matematisk tankegang med henblik på at løse problemer i dagligdagen. Idet der bygges på god regnefærdighed, er vægten på processen og aktiviteten og på viden. Den matematiske kompetence kræver — i forskellig grad — evne og vilje til at anvende matematiske tankegange (logisk og rumlig tænkning) og udtryksformer (formler, modeller, figurer, diagrammer/kurver).

Den naturvidenskabelige kompetence er evnen og viljen til at anvende den viden og de metoder, der bruges til at forklare naturen, til at stille spørgsmål og drage konklusioner på grundlag af erfaringer.

Den teknologiske kompetence er anvendelsen af denne viden og disse metoder til at finde svar på menneskets ønsker eller behov. Kompetence inden for naturvidenskab og teknologi kræver forståelse af de ændringer, der opstår som følge af menneskets aktiviteter og ansvarsbevidsthed som borger.

Matematisk kompetence kræver grundlæggende viden om tal, måleenheder og strukturer, grundlæggende operationer og grundlæggende matematiske udtryksformer og forståelse af matematiske begreber og bevidsthed om de spørgsmål, matematikken kan levere svar på. Et individ bør have færdigheder til at anvende matematiske grundprincipper og processer i hverdagssituationer i hjemmet og på arbejdsmarkedet og til at forstå og vurdere argumentationskæder. Et individ bør være i stand til at ræsonnere matematisk, forstå matematiske beviser og bruge matematikkens sprog og til at anvende passende hjælpemidler.

Inden for naturvidenskab og teknologi omfatter de væsentlige kompetencer viden om naturens grundprincipper, de videnskabelige grundbegreber, principper og metoder, teknologi og teknologiske produkter og processer samt forståelse af naturvidenskabens og teknologiens effekt på det naturlige miljø. Disse kompetencer bør sætte individet i stand til bedre at forstå fremskridtene, begrænsningerne og risiciene ved videnskabelige teorier, anvendelser og teknologier i samfundet i almindelighed (med hensyn til beslutningstagning, værdier, etik, kultur osv.).

Færdighederne omfatter evnen til at anvende og betjene teknologiske redskaber og maskiner og videnskabelige data til at nå et mål eller til at træffe en afgørelse eller drage en konklusion på et underbygget grundlag. Et individ bør også være i stand til at genkende de væsentlige kendetegn ved en videnskabelig undersøgelse og til at fremstille konklusionerne og de argumenter, der ligger til grund.

D E F I N I T I O N

(18)

“Jeg ville ønske, jeg havde haft den slags underholdende matematiktimer, da jeg gik i skole! En meget kreativ måde at se på matematiske fænomener, idet man relaterer dem til områder i det virkelige liv, som ved første øjekast synes af have meget lidt til fælles med matematik så som madlavning og lyrik.” Den Europæiske Jury

U D V A L G T E P R O J E K T E R

SOHO: Sunspots Online Helios Observatory

ATOM: Smag på matematik

Astronomiprojekt om observation af solpletter flere steder i Europa med henblik på at slippe af med dårligt vejr og være i stand til at tage billeder så ofte som muligt. Eleverne vil tilegne sig viden om solen som en stjerne og som centrum for vort solsystem.

Projektet henvender sig til elevgruppen 12-16 år. Arbejdssproget er engelsk. Varigheden af projektet er seks måneder. Målet med projektet er at styrke elevernes motivation og interesse for matematik, at stimulere deres lyst til at undersøge og deres nysgerrighed overfor at kombinere almindelig matematisk indhold fra pensum med aspekter af hverdagslivet forskellige steder i Europa ved hjælp af konkrete genstande samt præsentationer af matematiske begreber. Det er ligeledes hensigten af fremme gensidig forståelse gennem opsamling af viden om den historiske og kulturelle kontekst som partnerne lever i.

TwinSpace: www.etwinning.net/twinspace/soho

Projektlink: www.etwinning.net/da/pub/profile.cfm?f=2&l=da&n=38463 Video om projektet: http://youtu.be/zdsW_pk_uCQ

Video: http://youtu.be/a0irY9WP5ME

“Projektet er velstruktureret og viser tydeligt processen der danner grundlag for den fælles plan- lægning mellem partnerne. Der kunne tilføjes mange andre positive ting: Elevernes mulighed for selvrefleksion, læseplansintegration og fremme af projektet gennem en projektblog. “ Den Europæiske Jury

“Vi lærte også, hvordan man genkender matematik på et træ, i en kirke”

Italiensk elev Blog: http://atasteofmaths.blogspot.be/

“Dens (projekt) prioritet var at vise dem, at matematik er mere end en kedelig lærebog og i stedet kan være en verden af kreativitet”

Matematiklærer fra Italien

18

(19)

Ekspertsamtale

Disse to kompetencer er ofte dem der møder mest modstand fra eleverne i formelle uddannelsessituationer, især fra unge kvinder, men alligevel danner de grundlag for alle vore maskintekniske, medicinske, teknologiske, kommercielle og produktionsmæssige fremskridt. På et mere jordnært niveau så er den manglende evne til at beregne tal en alvorlig begrænsning når det drejer sig om at håndtere indkøb, planlægge et simpelt budget, grundlæggende administration af penge. Den manglende evne til at forstå grundlæggende videnskabelige begreber placerer også den enkelte i en svagere position, når det kommer til forståelse af f.eks., hvordan elektriciteten virker i dit hus, hvorfor vand er en værdifuld ressource osv. Udviklingen af disse to kompetencer hjælper eleverne til at få en dybere forståelse af det naturlige miljø de lever i, og de måder hvorpå beregninger kan have indvirkning på deres dagligdag.

Jeg må igen understrege, at projekteksemplerne i denne sektion illustrerer elevernes indlæring i situationer, hvor læring bliver reel og konkret. Tag for eksempel projektet ATOM (Smag på matematik), A Taste of Maths, som udforsker matematik på et utal af måder fra at se på Fibonaccis tal og skrive digte baseret på deres rækkefølge til at gå på brøkjagt på Internettet. De undersøgte også, hvordan matematik kan ses og forstås i genstande og bygninger omkring os. Træer, kirker, vinduer og mønstre findes overalt.

Ligeledes i projektet SOHO, Sunspots Online – Helios Observatory, hvor eleverne blev inddraget i virkelige aktiviteter, målte solpletter for at spore virkningen af deres tilsynekomst på lokalmiljøet osv. Ud over disse aktiviteter flyttede projektet praktisk forskning ind i klasseværelset gennem anvendelse af live videokonferencer med udøvende eksperter indenfor dette område, hvilket bød på en sjælden lejlighed for eleverne til at indgå i en direkte og uformel dialog med forskerne.

Det jeg synes bedst om ved disse to projekter er, at de afmystificerer to områder, som eleverne ofte udvikler en mental eller holdningsmæssig blokering overfor. Den måde hvorpå disse projekter indkredser emnerne giver eleverne mulighed for at forstå emnets relationer til virkeligheden, og forstå og glædes over den udbygning der sker af deres viden, deres observationsevner og analytiske færdigheder, såvel som af deres øvrige kompetencer.

SOHO: Sunspots Online

Helios Observatory

(20)

digital

kompetence

(21)

Den digitale kompetence omfatter sikker og kritisk brug af informationssamfundets teknologier (IST) til arbejde, fritid og kommunikation. Det underbygges af basale færdigheder i IKT: brugen af computere til at hente, vurdere, lagre, producere, præsentere og udveksle oplysninger og til at kommunikere og deltage i samarbejdsnetværk via Internettet. Viden, færdigheder og holdninger, der kræves ved denne kompetence:

Digital kompetence kræver grundig forståelse af og viden om IST rolle og muligheder i dagligdagssammenhænge: på personligt og socialt plan såvel som på arbejdspladsen.

Det omfatter de vigtigste computerapplikationer, f.eks. tekstbehandling, regneark, databaser, informationslagring og -håndtering, og forståelse af mulighederne samt potentielle risici ved Internettet og elektronisk kommunikation (e-mail og netværktøjer) til arbejde, fritid, informationsudveksling og samarbejdsnet, læring og forskning. Den enkelte bør også forstå, at IST kan understøtte kreativitet og innovation og være klar over problematikken omkring gyldigheden og pålideligheden af de tilgængelige oplysninger samt omkring de juridiske og etiske principper for interaktiv brug af IST.

Af færdigheder kræves bl.a. evne til at søge, indsamle og bearbejde oplysninger og bruge dem kritisk og systematisk, vurdere deres relevans og sondre mellem det virkelige og det virtuelle og samtidig erkende indbyrdes forbindelser mellem dem.

Den enkelte bør have færdigheder i at bruge værktøjer til at producere, præsentere og forstå sammensatte oplysninger og til at skaffe sig adgang til, søge i og anvende internetbaserede tjenester. Den enkelte bør også kunne anvende IST til at understøtte kritisk tænkning, kreativitet og innovation.

Brug af IST kræver en kritisk og reflekterende holdning til de tilgængelige oplysninger og en ansvarlig brug af de interaktive medier. Interesse for at tage del i fællesskaber og netværk i kulturelt, socialt og/eller erhvervsmæssigt øjemed understøtter også denne kompetence.

D E F I N I T I O N

Talking pictures

(talende billeder)

Vores studerende kommer til at stifte bekendtskab med ligheder og forskelle mellem vores kulturer ved hjælp af billeder og dialog mellem de deltagende lande.

(22)

Fortællinger i historien

Vores projekt er især baseret på fortællinger. Vi fokuserer vort arbejde på små børns erfaringer fra Anden Verdenskrig. Vores elever bruger engelsk som arbejdssprog og it- værktøjer til at udveksle og dele dokumenter, til at skrive og tale med hinanden (chats, mails ...) desuden vil de overveje kreative måder at arbejde sammen på.

TwinSpace: www.etwinning.net/twinspace/stories_in_history

“Historier i historien er et meget godt eksempel på, hvordan man gennemfører internationale projektarbejde og samtidig genopliver et sædvanligvist tørt emne!”

Den Europæiske Jury

“Jeg forbedrede mine computerfærdigheder”

Serena fra Italien

22

(23)

Ekspertsamtale

Det er, på en måde, selvindlysende at hævde, at vi lever er en sand digital, altid tændt verden. Vi bliver urolige, hvis vi ikke kan oprette forbindelse for at kontrollere en nyhedshistorie, lede efter en nærliggende restaurant eller blot se på vore Facebook- konti. Men selv om vi bruger alle disse digitale ressourcer hele tiden, hvor meget reflekterer vi så egentlig over, hvordan vi bruger dem, hvor troværdige de oplysninger de giver os er, hvor ansvarlige vi bør være, når vi sender kommentarer eller fotos om en vens sociale gøremål? Visionen for fremtiden er Tingenes Internet, hvor alle de systemer, der styrer vores verden i øjeblikket, vil blive sammenkoblet, således at oplysninger fra den ene vil styre reaktionerne i den anden. På en præsentation i Estland for nylig af Jürgo-Sören Preden, leder af Research Laboratory for proaktive Technologies, Tallinn University of Technology, gav han eksemplet med kaffemaskinen i mit køkken, som opfanger mine sensoriske signaler, kontrollerer min medicinske database, forarbejder informationerne og leverer en kop kaffe, der indeholder den helt korrekte mængde koffein i forhold til mit helbred.

I en sådan verden har unge mennesker helt sikkert brug for at udvikle kompetencen i ikke kun at være i stand til at fortolke de digitale informationer omkring dem, men også i at håndtere og manipulere digitalt materiale, for at være kritisk over deres anvendelse, kunne analysere deres troværdighed og styre det snarere end at blive styret af det.

Denne proces bør begynde så tidligt som muligt i et barns liv og projektet Talking pictures gjorde netop dette. I arbejdet med børn i indskolingen anvendte de fotografier som kommunikationssprog og til at fortolke fortællinger, som de ønskede at fortælle;

samt modellering, stopmotion animation og video. Børnene lærte, at tingene ikke altid er som de ser ud, billeder kan manipuleres til at vise forskellige synsvinkler. De lærte at fortolke tegn og symboler og producerede en videoordbog med populære ord og sætninger på deres sprog.

Det andet projekt, Fortællinger i Historien, undersøgte livet under 2. Verdenskrige fra forskellige synsvinkler, der havde baggrunde i forskellige øjenvidneberetninger. Dette gør det helt bestemt muligt for eleverne af forstå, at informationer er en variabel størrelse. Afhængig af synspunkt eller hensigt hos den person, der fortæller det, kan oplysningerne anvendes på forskellige måder til forskellige formål.

(24)

læringskompetence

(25)

Læringskompetencen — »at lære at lære« — er evnen til at påbegynde og fortsætte en læreproces, at planlægge egen læring, bl.a. gennem en effektiv styring af tid og information, både individuelt og i grupper. Denne kompetence forudsætter bevidsthed om egen læreproces og egne læringsbehov, viden om de foreliggende muligheder og evne til at overvinde forhindringer for at sikre en vellykket læring. Denne kompetence består i at kunne erhverve, bearbejde og tilegne sig ny viden og nye færdigheder og søge og bruge vejledning. Læringskompetencen indebærer, at den lærende bygger videre på tidligere læring og livserfaringer for at udnytte og anvende viden og færdigheder i forskellige sammenhænge: i hjemmet, på arbejdsmarkedet og inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Motivation og selvtillid er afgørende for et individs læringskompetence.

Når læring er rettet mod bestemte arbejds- eller karrieremål, bør et individ have viden om de kompetencer, den viden, de færdigheder og de kvalifikationer, der kræves i den forbindelse. Læringskompetencen kræver altid, at et individ kender og forstår sine foretrukne læringsstrategier, de stærke og svage sider ved sine færdigheder og kvalifikationer, og at det er i stand til at lede efter de disponible uddannelsesmuligheder og den relevante vejledning og/eller støtte. Læringskompetence kræver først og fremmest færdigheder i at erhverve de vigtigste basale færdigheder som læsning og skrivning, talforståelse og IKT-færdigheder, som en forudsætning for den videre læring. På grundlag af disse færdigheder bør et individ være i stand til at opsøge, erhverve, bearbejde og tilegne sig ny viden og nye færdigheder. Det kræver en effektiv forvaltning af ens lære-, karriere- og arbejdsmønstre, navnlig evne til at lære fortløbende, koncentrere sig i længere tid og reflektere kritisk over læringsformål og læringsmål. Et individ bør være i stand til at afsætte tid til at lære selvstændigt og med selvdisciplin, men også til at arbejde sammen med andre som led i læreprocessen, drage fordel af en uensartet gruppe og dele det lærte. Et individ bør ligeledes være i stand til at planlægge sin egen læring, at evaluere sit arbejde og til at søge rådgivning, information og bistand, når det er nødvendigt.

En positiv holdning kræver motivation og selvtillid til at påbegynde læring og gennemføre den med succes hele livet igennem. En holdning rettet mod problemløsning fremmer både selve læreprocessen og et individs evne til at overvinde forhindringer og håndtere forandringer. Et ønske om at bruge tidligere læring og livserfaringer og nysgerrighed efter at finde læremuligheder og anvende læring i forskellige livssammenhænge er vigtige bestanddele af en positiv holdning.

D E F I N I T I O N

(26)

Journalister Uden Grænser

LYPS

”Eleverne samarbejder om at skrive et e-magasin: De udvælger nogle aktuelle spørgs- mål de gerne vil undersøge, interviewer deres europæiske partnere for at lære deres synspunkter om emnet at kende, derefter organiserer de alle indsamlede oplysninger og skriver deres artikler.”

”Det overordnede mål med dette projekt er, at undersøge elevernes potentiale og afdække deres færdigheder. Synliggørelse for børnene af deres styrkesider fremmer deres selvværd og er afgørende for deres fremtidige succes. Børnene har brug for at forsøge sig med mange ting, før de beslutter sig for et bestemt sæt færdigheder, som involverer deres egne evner. Derfor skaber vi muligheder for dem til at undersøge forskellige genstande, aktiviteter og personer. Efter en kort indledende fase præsenterer vi en konkurrence. Eleverne danner internationale teams med medlemmer fra alle partnerskoler og en lærer som mentor for hvert team. De samarbejder ud fra egne interesser med såvel hinandens læring som med deres egen. Web 2.0 er hjertet i alle partnernes indbyrdes kommunikation og samarbejde.”

“Det endelige produkt, eMagasinet er af høj kvalitet. Eleverne havde en klar overordnet opgave med at skrive tidsskriftsartikler til deres eMagasin, hvor alle delopgaver havde relation til hinanden, og til det endelige mål. Elevgrupperne blev dannet internationalt, hvilket resulterede i reelt samarbejde mellem elever fra forskellige lande. eMagasinet er et godt og åbent tilgængeligt slutprodukt, som andre skoler kan bruge som materiale.” Den Europæiske Jury

“det jeg bedst kunne lide var at arbejde i et team (...)” Rebecca fra Malta

“Fakebook er en af de aktiviteter vi arbejdede med. Det ligner Facebook men det beskriver berømte personers liv” Polsk elev

“det er mere dynamisk og vi ønsker at arbejde endnu hårdere” Delphine fra Belgien

“Projektet åbenbarede alle elevers lyst og talent” Lærer fra Grækenland Video om projektet: http://bit.ly/1sNSm9U

Video om projektet: http://youtu.be/o673QpF38rE

TwinSpace: www.etwinning.net/twinspace/reporting_without_borders

26

(27)

Ekspertsamtale

Efter min mening kan dette være en af de vanskeligste kompetencer at udvikle varigt i vores nuværende formelle uddannelsessystem, især på det gymnasiale niveau, hvor elevernes tid domineres af eksamener og andre læseplansbestemte begrænsninger tillige med det pres, dette medfører for både elever og lærere. Eleverne er ofte udelukket fra læring, mange af dem i et omfang hvor de risikerer at droppe ud af det formelle uddannelsessystem, ofte helt uden de har erhvervet sig de grundlæggende færdigheder, som er hjørnestenene i denne kompetence. Så hvordan engagerer vi eleverne, hvordan får vi dem til at erhverve en kærlighed til at gå på opdagelse og til at opnå læring for dets egen skyld og ikke på grund af en eksamen, der skal bestås?

Mange af projekterne i eTwinning tager disse udfordringer op med tanke på konceptet om de mange intelligenser, udviklet af Howard Gardner. Lærerne arbejdede ud fra princippet om, at eleverne fungerer bedst og lærer mest effektivt, når de følger noget, der interesserer dem, og som præsenteres for dem på en måde, der giver mening i forhold til deres læringsstil. Så i stedet for en kompakt tekst på en side, indeholder oplysningerne billeder, farve, lyd, genstande der kan manipuleres med, osv.

Jeg tror, at projektet, Let Your Passion Shine (LYPS) giver det ideelle svar på hvordan denne kompetence kan udvikles. Projektet involverede helt små elever i alderen 9-11 år. Som titlen antyder, tillod arbejdet med projektet dem, at udforske de emner, der interesserede dem. De fik mulighed for at udvikle deres færdigheder og på samme tid føle sig dybt involverede i projektet. Der var en bred vifte af emner og opgaver, præsenteret på en sjov, kreativ og innovativ måde.

Hvis man ser på dette projekts arbejdsrum, vil man finde en lang række emner - fra kunst og musik til historie, naturfag og matematik. Eleverne skulle udforske hvert enkelt emne, beslutte hvilket område de bedst kunne lide, og derefter arbejde i et internationalt team med at formulere udfordringer for hele gruppen. I procesforløbet lærte eleverne, hvordan man kan udvikle sine egne ideer, arbejde med sine egne styrkeområder.

Det andet projekt, Journalister uden grænser, tillod også eleverne at vælge emner med deres hjerter, hvilket resulterede i et livligt og engagerende online magasin, der tydeligt viser engagementet hos de deltagende elever. Dette projekt viser igen, hvordan disse

(28)

social kompetence og medborger-

kompetence

(29)

Disse kompetencer — personlige, interpersonelle, interkulturelle, sociale og medbor- gerlige — dækker alle former for adfærd, der ruster et individ til at deltage effektivt og konstruktivt i samfundslivet og arbejdslivet, særlig i mere og mere heterogene samfund, og til i givet fald at løse konflikter. Medborgerkompetence gør et individ i stand til at tage fuld del i samfundslivet som aktør i kraft af sin viden om samfundsmæssige og politiske begreber og strukturer og vilje til en aktiv og demokratisk deltagelse.

Social kompetence er forbundet med personligt og socialt velfærd, hvilket kræver forstå- else af, hvordan et individ kan sikre optimal fysisk og åndelig sundhed, herunder som en ressource for en selv, ens familie og ens umiddelbare sociale miljø, og viden om, hvordan en sund livsstil kan bidrage hertil. For at kunne indgå i vellykkede interpersonelle og sociale relationer er det vigtigt at forstå de bredt accepterede adfærdsmønstre og vaner i forskellige samfund og miljøer (f.eks. på arbejdsmarkedet). Det er også vigtigt at være bekendt med basisbegreberne vedrørende individer, grupper, erhvervsorganisationer, ligestilling og ikke-forskelsbehandling, samfund og kultur. Det er vigtigt at forstå de euro- pæiske samfunds flerkulturelle og socioøkonomiske dimensioner og samspillet mellem den nationale kulturelle identitet og den europæiske identitet.

Nøglefærdigheder inden for denne kompetence består i evnen til at kommunikere konstruktivt i forskellige miljøer, at udvise tolerance, at udtrykke og forstå forskellige synspunkter, at forhandle på en tillidsvækkende måde og at føle empati. Et individ bør være i stand til at udholde stress og frustration, til at ytre sig om disse på en konstruktiv måde og til at sondre mellem privatliv og arbejdsliv. Kompetencen er holdnings- mæssigt baseret på samarbejde, gennemslagskraft og integritet. Et individ bør have interesse for socioøkonomisk udvikling og interkulturel kommunikation og bør forstå værdien af mangfoldighed, have respekt for andre og være rede til både at overvinde fordomme og gå på kompromis.

Medborgerkompetence er baseret på viden om begreberne demokrati, retfærdighed, lighed, medborgerskab og borgerrettigheder, herunder, hvordan de kommer til udtryk i EU’s charter om grundlæggende rettigheder og internationale erklæringer, og hvordan de anvendes af forskellige institutioner på lokalt, regionalt, nationalt, europæisk og internationalt plan.

Europæisk og internationalt plan betyder viden om nutidige begivenheder samt de vigtigste begivenheder og tendenser i den nationale historie, den europæiske historie og verdenshistorien. Desuden bør man udvikle en bevidsthed om sociale og politiske

D E F I N I T I O N

(30)

Getting closer

(Kom tættere på hinanden)

”Et pennevenne-projekt, hvor børnene kommer tættere på hinanden, deres daglige liv, lande og kulturer via e-mail, chat, lyd- og videooptagelser, PowerPoint-præsentationer og fotoalbum. Desuden er børnene delt op i blandede 5-mands grupper med forskellige nationaliteter, der konkurrerer i forskellige spil i løbet af hele skoleåret. Hvert hold er et transportmiddel, der bevæger sig - den spanske halvdel af holdet starter i La Palma og den finske halvdel starter fra Finland - mod hinanden. Jo længere de rejser, desto flere point får de, indtil de mødes et eller andet sted i Europa. Det hold, der først mødes er vinder.”

Projektlink: www.etwinning.net/da/pub/profile.cfm?f=2&l=da&n=17998 Projekt-kit: www.etwinning.net/da/pub/collaborate/kits/detail.

“Den største bedrift var, at det blev naturligt for dem være i kontakt med deres partnere.”

Finsk lærer

“Vi lærer en masse ved at forstå forskelle” http://youtu.be/BppZe5OTBow Pr. Bob Fryer

“Mine forældre fandt eTwinning meget in- teressant og så, at det indeholder en masse muligheder”

Delphine fra Belgien Video om projektet med interview af lærere og elever:

http://youtu.be/o0CmeNBRmuA

TwinSpace: www.etwinning.net/twinspace/getting_closer

Forudsætningen for en positiv holdning er fuld respekt for menneskerettighederne, herunder lighedsprincippet som et grundlag for demokrati, anerkendelse og forståel- se af forskelle mellem forskellige religiøse eller etniske gruppers værdisystemer. Dette indebærer, at man viser både sit tilhørsforhold til det sted man bor, sit land, EU og Europa i almindelighed og til verden og vilje til at deltage i den demokratiske beslut- ningsproces på alle niveauer. Det indebærer også, at man udviser ansvarsfølelse samt forståelse og respekt for de fælles værdier, som er nødvendige for at sikre samhørighed i samfundet, f.eks. respekt for de demokratiske principper. En konstruktiv deltagelse omfatter også medborgeraktiviteter, støtte til social mangfoldighed og samhørighed og bæredygtig udvikling og villighed til at respektere andres værdier og privatliv.

D E F I N I T I O N

30

(31)

Regnbueby

”En regnbuenation i fred med sig selv og verden” Nelson Mandela. Hvad med at tilslutte dig vores ”Regnbueby” hvor elever fra Frankrig, Grækenland, Italien, Polen, Rumænien, Tyrkiet, Slovakiet og Storbrittannien vil lære at leve sammen og dele deres erfaringer.

De anvendte sprog er engelsk og fransk. Eleverne lærer først hinanden at kende gennem eTwinning-platformen, hvor de diskuterer hverdagsemner og sammenligner skikke med deres europæiske partnere. Disse data vil derefter blive brugt til at skabe en virtuel landsby, der er en ”blanding” af kulturer, hvor eleverne 1) antager nye identiteter (fysisk beskrivelse, karakter, sympatier og antipatier ...), 2) laver en fysisk beskrivelse af deres ideallandsby, 3) træffer afgørelse om et symbol, en nationalsang og fælles love. Der kan finde begivenheder sted i denne landsby og deltagerne reagerer på dem og dermed interagere. Deres produkt samles i en blog, der er specielt oprettet til projektet. Eleverne kan kommunikere enten gennem e-mails eller videokonferencer.

Samtidig bliver specielt designet undervisningsmateriale stillet til rådighed for eleverne (med særlig fokus på undervisning i kognitive og metakognitive strategier) på en læringsplatform på Nancy Universitet eller på det virtuelle eTwinning rum.

Afslutningsvis deler lærere og elever deres indtryk af projektet.

Projektlink: www.etwinning.net/profile/rainbow_village Projekt-kit: www.etwinning.net/kit/rainbow_village Video om projektet med interview af lærere og elever:

http://youtu.be/h5u8AYQlFiQ

TwinSpace: www.etwinning.net/twinspace/rainbow_village

“Jeg lærte at præsentere mig selv ved borgmestervalget, jeg lærte at arbejde i en gruppe sammen med mine klassekammerater”

Fransk elev

“Det viste dem, at de kan opnå store ting med små midler. Det gav dem et positivt syn på sig selv og deres skole”

Fransk lærer

(32)

Health4life

”Når det handler om menneskers sundhed er den generelle tilstand i en persons sind, krop og ånd sædvanligvis ensbetydende med fravær af sygdom, skade eller smerte. Sundhed bevares og forbedres ikke kun gennem fremme og anvendelse af sundhedsforskning, men også gennem de bestræbelser og intelligente livsstilsvalg som samfundet og den enkelte foretager. Teenageres levemåde i dag er meget forskellig fra for 50 år siden, hvor de var mere optagede af studier, sport, hobbies og daglige aktiviteter. I dag synes teenagetilværelsen at have taget en helt ny drejning, hvor livet mere drejer sig om fester, druk, rygning, stoffer og sex.”

Projektlink: www.etwinning.net/da/pub/profile.cfm?fuseaction=app.

project&pid=79799&lang=da

Video om projektet med interview af lærere og elever:

https://www.youtube.com/watch?v=1X9vaRh3eoY TwinSpace: www.etwinning.net/twinspace/health4life

“Her arbejder vi med eTwinning-aktiviteter til brug ved prøveforberedelser som således også er velinte- grerede i læseplanen. Prøveforberedelserne bliver underholdende og vi lægger ikke mærke til dem.”

Den Europæiske Jury

“Nu modtager jeg oplysninger og undervisnings- materiale fra hele Europa, fra forskellige lærere”

Paulien, Biologilærer, Holland

“Engang hvor jeg var syg hjemme deltog jeg alligevel i videokonferencen”

Elev fra Holland

“Når noget ikke lykkedes grinede vi af det sammen, og så betød det ikke noget”

Elev fra Holland

“Jeg kan lide naturfag, fordi vi lærte mange ting om naturen og fordi vi havde det sjovt”

Maria fra Rumænien

“Jeg kunne rigtig godt lide eksperimenterne, fordi vi skulle oversætte dem til engelsk og bruge tekniske udtryk, som var mere videnskabelige og ikke kun hverdagssprog”

Elev fra Italien

32

(33)

Ekspertsamtale

Dette er en meget kompleks nøglekompetence, som dækker et utal af forskellige facetter, fra udvikling af forståelse for sundhed og trivsel og de faktorer, der fremmer sund levevis, til evnen til at forstå de adfærdsregler, der giver os mulighed for at leve i vort samfund på en produktiv og konstruktiv måde, og sørge for at de beslutninger, vi tager som individer og grupper, er til gavn for alle.

Alt dette er tæt forbundet med ideen om rettigheder og ansvar. I dag lægges der stor vægt på folks rettigheder, retten til at stemme, retten til god service, retten til en anstændig levestandard, osv. Men hånd i hånd med alle rettigheder følger også ansvaret for at bruge den enkelte rettighed rigtigt, ikke at misbruge den eller udnytte andre i udøvelsen af dem. Dette igen knytter an til, hvordan vi har det med vores plads i samfundet, uanset om vi føler os værdsatte og anerkendte eller misbrugte og undertrykte. Det sætter fokus på sammenkædningen af den menneskelige kædereaktion med hensyn til årsag og virkning; vi er afhængige af hinanden, vi bygger et samfund sammen, vi er alle ansvarlige for vores handlinger, høj som lav, i dette samfund.

Health4life var et projekt, der koncentrerede sig om at udvikle en forståelse for sundhed og velvære, og de faktorer der fremmer sund levevis. I projektet blev de studerende opfordret til at overveje unges daglige adfærd i relation til spørgsmål som rygning, narkotikamisbrug, seksuel praksis, forbrug af alkohol, og for at gøre dette lavede de spørgeundersøgelser blandt deres jævnaldrende og forsøg med forskellige stoffers virkninger på kroppen. Dette arbejde er veldokumenteret i projektets TwinSpace og du får en reel fornemmelse af, hvor meget de har lært, og om hvor vigtigt det er at behandle sin krop ordentligt. Jeg synes også dette er et godt eksempel på, hvordan et projekt kan indarbejde flere kompetencer på samme tid. Dette projekt viser for eksempel også, hvordan både matematiske og naturvidenskabelige kompetencer kan inddrages på en autentisk snarere end en teoretisk måde for eleverne. Faktisk fremmede projektet også kompetencen for initiativ og iværksætterånd, fordi eleverne blev udfordret til at tænke og vurdere selvstændigt.

For mig er det andet projekt i denne sektion Regnbuebyen et perfekt eksempel på, hvordan man griber opgaven an med at udvikle forståelse for den komplekse karakter af denne sociale og samfundsmæssige kompetence hos unge

(34)

initiativ og

iværksætterånd

(35)

Initiativ og iværksætterånd er evnen til at føre idéer ud i livet. Begrebet omfatter kreativitet, innovation og risikotagning og evne til at planlægge og forvalte projekter for at nå bestemte mål. Det er et aktiv for individet, ikke blot i dagligdagen, i hjemmet og samfundet, men også på arbejdspladsen. Det hjælper individet med at være bevidst om sin arbejdsmæssige kontekst og ruster det til at udnytte muligheder.

Det er grundlaget for de mere specifikke færdigheder og den mere specifikke viden, som individet har brug for for at starte eller bidrage til samfundsmæssige eller erhvervsmæssige aktiviteter. Det bør omfatte bevidsthed om etiske værdier og fremme god ledelse.

Den nødvendige viden omfatter evnen til at erkende mulighederne for personlige, erhvervsmæssige og/eller forretningsmæssige aktiviteter, herunder de »større sammenhænge«, som borgerne lever og arbejder i, f.eks. en bred forståelse af de økonomiske mekanismer og de muligheder og udfordringer, som en arbejdsgiver eller en organisation står overfor. De enkelte bør desuden være klar over virksomheders etiske indstilling og vide, at de kan fungere som forbilleder gennem bæredygtig handel eller en social indstilling.

Færdighederne omfatter en proaktiv forvaltning af projekter (herunder f.eks. evnen til at planlægge, organisere, forvalte, lede og delegere, analysere, kommunikere, afrapportere, evaluere og registrere), effektiv repræsentation og forhandling og evnen til at arbejde både individuelt og i grupper. Det er vigtigt at kunne bedømme og identificere egne stærke og svage sider og at kunne vurdere risici og være rede til i givet fald at påtage sig risiko.

God iværksætterånd er kendetegnet ved initiativ, en proaktiv indstilling, uafhængighed og innovation både i privatliv, i samfundsliv og i arbejdsliv. Hertil hører også motivation og beslutsomhed til at nå mål, hvad enten der er tale om personlige eller fælles mål, herunder arbejdsrelaterede mål.

D E F I N I T I O N

(36)

Fotografering som pædagogisk værktøj

BELL, business economic, language learning

Dette er et to-årigt Comenius / eTwinning-projekt, som tager en handlingsorienteret tilgang til læring. Eleverne bliver bedt om at tage deres kameraer og gå ud for at observere verden omkring dem for at lede efter forbindelser mellem det læringsindhold de stilles overfor i deres klasser og den omgivende virkelighed. Kameraet og fotografiet bliver en værktøj i læringsprocessen. Eleverne omsætter begreber og ideer til fotos og laver et lysbil- ledshow, der udveksles med andre partnere gennem projekternes eTwinning-platforme, og som herefter sætter ord på dem. Der udgives et magasin, en håndbog og en hjemme- side, der viser pædagogiske forslag med praktiske eksempler og eksempler på produkter. I løbet af mobiliteten afvikles der desuden en sportsturnering (basketball, korfball, shotball, håndbold, fodbold) mellem partnerne. Holdene er dannet tilfældigt af eleverne i de deltagende lande. De sportslige regler kan variere afhængigt af partnernes egne beslutninger.

På den måde fremmes ”no win-lose” situationer gennem denne aktivitet.

”Dette projekt fokuserer på undervisning i og indlæring af ordforråd vedrørende handel og økonomi på forskellige sprog og har deltagelse af skoler fra Østrig, Tjekkiet, Luxem- bourg, Spanien, Tyskland og Island. Det fungerer som platform for et Comenius-projekt.”

Projektlink: www.etwinning.net/da/pub/profile.cfm?fuseaction=app.

project&pid=36261&lang=da

TwinSpace: www.etwinning.net/twinspace/bell

TwinSpace: www.etwinning.net/twinspace/photography_pedagogical_tool Video om projektet med interview af lærere og elever:

https://www.youtube.com/watch?v=6GRBC-3Ft04

“eTwinning hjælper mig til at klare mig bedre i livet, fordi det sætter mig i stand til at kommuni- kere med mennesker fra andre lande.” Elev fra Litauen

“Dette er et fint eksempel på et tæt teamwork mellem lærere ved gennemførelsen af et projekt, der både er relevant pædagogisk, og samtidig engagerende for deres elever.

Projektet gav eleverne mulighed for at lære på en mere motiverende, engagerende og kreativ måde og på samme tid producere nyttige materialer.” Den Europæiske Jury

36

(37)

Ekspertsamtale

For mig forudsætter dette sæt af kompetencer proaktivitet hos personerne og ikke passivitet; for tilskynde til proaktivitet skal vi give vores unge mennesker magt til at være analyserende, nysgerrige, udforskende og analytiske; at stå frem og tage ansvar for deres liv og handlinger, og at lade dem forme deres egne liv og ikke lade deres liv forme dem.

Den verden vi lever i har en tendens til at fremme passivitet og overfladiskhed frem for proaktivitet. Jeg har allerede henvist til det tre-minutters lydklip med oplysninger, som giver en overfladisk situationsbeskrivelse uden at opfordre til dybere refleksion eller analyse. Tag populære former for underholdning, som der er masser af, for eksempel TV eller computerspil. Disse har en tendens til i det store og hele at være helt passive aktiviteter, som hverken afspejler virkeligheden eller fremmer refleksion. Den virkelige verden på arbejdspladserne og i forretningslivet ligger ofte langt fra elevens oplevelser i det traditionelle skolemiljø, der ikke altid er befordrende for en proaktiv tilgang til deres skoleliv.

Heldigvis er der altid undtagelser! I projektet BELL, Business Economic, Language Learning sætter de studerende sig ikke blot for at forbedre deres forretningsengelsk, men også for at undersøge begrebet Fair Trade i erhvervslivet og på arbejdspladsen.

Gennem projektforløbet, undersøgte de bl.a. hvordan Fair Trade arbejder globalt og lokalt; hvordan penge får værdi; hvordan man producerer varer og tjenester i mindre virksomheder; laver forskning på forretningsmodeller og omsætter dem til praksis.

Læringen blev virkelig for dem, når de oprettede en virksomhed og handlede med hinanden med virkelige varer. Hvis du besøger TwinSpace (http://new-twinspace.

etwinning.net/web/p36261/welcome), vil du forstå hvor langt man er nået i dette projekt med at fremme princippet om dette nøglebegreb.

Vores anden undtagelse ses i projektet the Pizza business across Europe. Her var opgaven som udgangspunkt, ikke blot at undersøge oprindelsen af en ret der er blevet almindelig udbredt over hele verden, men at undersøge parametrene for oprettelse af en virksomhed til produktion af pizzaer. Eleverne udviklede forretningsmodeller, interviewede ejere af pizzaforretninger og udviklede deres egne opskrifter baseret på markedsundersøgelser blandt deres jævnaldrende. Hele projektet er et fremragende eksempel på, hvordan eleverne udvikler en fornemmelse for, hvordan forretning fungerer i praksis, og hvordan de kan udvikle en idé der udspringer af deres eget initiativ.

(38)

kulturel bevidsthed

og udtryksevne

(39)

Anerkendelse af vigtigheden af kreativt at kunne udtrykke idéer, erfaringer og følelser med forskellige midler, herunder musik, udøvende kunstarter, litteratur og visuel kunst.

Kulturel viden forudsætter bevidsthed om den lokale, nationale og europæiske kulturarv og dennes stilling i verden. Begrebet omfatter basal viden om kulturelle hovedværker, herunder den populære samtidskultur, som en vigtig del af menneskets historie. Det er vigtigt at forstå den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa og andre dele af verden og behovet for at bevare den og æstetiske faktorers betydning i dagligdagen.

Færdighederne omfatter både anerkendelse og udtryk: anerkende og værdsætte kunstværker og fremførelser, samt at vælge forskellige udtryksmidler til at udtrykke egne medfødte egenskaber. Færdighederne omfatter også evnen til at sammenholde egne kreative og ekspressive opfattelser med andres og til at erkende og realisere sociale og økonomiske muligheder ved kulturel aktivitet. Kulturel udtryksevne er afgørende for udviklingen af kreative færdigheder, som kan overføres til en række erhvervsmæssige sammenhænge.

En god forståelse af ens egen kultur og en fornemmelse af identitet kan danne grundlag for en åben holdning til og respekt for mangfoldigheden i kulturelle udtryk. En positiv holdning omfatter også kreativitet og vilje til at udnytte æstetiske muligheder gennem kunstnerisk udfoldelse og deltagelse i kulturlivet.

D E F I N I T I O N

(40)

PEK

”Nye spændende eventyr for Pek, vores lille loppe. Flere steder at udforske og dele en ny generation af elever, som er klar til at samarbejde for at skabe sjove og enestående situationer. Hver historie er opfundet af elever fra forskellige lande. Resultat var en masse virkelige ting og en bog på flere sprog.”

Tandem

Hvilke ressourcer vil blive fundet i Antikken? Eleverne sammenligner begge veje i Frankrig og Spanien for at forstå, at sætte spørgsmålstegn ved, at analysere og føle ejerskab til ”civilisationen clásica”.

TwinSpace: www.etwinning.net/twinspace/tandem

TwinSpace: www.etwinning.net/twinspace/pek Video om projektet med interview af lærere og elever:

http://youtu.be/vDCPJDRDDt8

Video om projektet med interview af lærere og elever:

https://www.youtube.com/watch?v=INSldTSQUD4

“De erfaringer, de har gennemlevet, at de har formået at tale med deres partnere, forsøgt at forstå dem, ledt efter ressourcer, er det mest meningsfulde” Fransk lærer

Jeg var manuskriptforfatter på Pek-fortællingen Fransk elev

“Det var rigtig sjovt at organisere det hele og klæde sig ud og sige latinske sætninger, jeg nød det meget” Spansk elev

“Den bedste aktivitet var, da jeg sang, for jeg elsker at synge”

Maria fra Rumænien

“Vi brugte en virkelig kulisse, og vi skabte kontrast mellem dengang og nu” Fransk elev

“På grund at dets projekter, kan eleverne skabe noget virkeligt og desuden åbne øjnene mod det europæiske arbejdsmarked” Spansk lærer

40

(41)

Vi har allerede været inde på kulturel bevidsthed i forhold til nogle af de øvrige kompetencer, der er diskuteret, hvilket for mig er med til at fremhæve hvor indbyrdes forbundne alle nøglekompetencerne er. Vi har talt om, hvor nødvendigt det er at uddybe forståelsen af en anden kultur med henblik på at kunne se verden fra netop denne kulturs synsvinkel. Men kulturel opmærksomhed omfatter ikke kun bevidsthed og forståelse for andres kulturer, men også en dybere forståelse af vores egne kulturelle rødder og arv, vor folklore og vore traditioner. Derudover dækker den også over en vurdering af det æstetiske udtryk for en kultur; musik, kunst, litteratur, drama, dans, arkitektur ...

Det første projekt Tandem fokuserede på denne sidste del af kompetencen vedrørende kulturel opmærksomhed ved at vende tilbage til de latinske rødder for de to sprog i projektet, fransk og spansk. Fokus var på at forstå, hvordan latin fungerede som sprog;

at se hvordan latinske ord og udtryk stadig bruges i daglig tale. De sammenlignede også skikke i det gamle Rom med skik og brug i dag indenfor familieliv, institutioner og byforvaltning, for blot at nævne nogle få. De så også på den æstetiske side af kulturen i Rom, kunst og selvfølgelig kulturarven i form af monumenter og bygninger.

Pek den rejsende loppe har en anden tilgang. Eleverne fra erhvervsskolen i Frankrig, Spanien, Italien, Portugal Tjekkiet og Tyrkiet arbejdede sammen for at fortælle historien om deres lille karakter Pek på hans rejse rundt i hele Europa, hvad han så, hørte, spiste og lærte om de mennesker og lande han besøgte. Historien tog form af en digital tegneserie, hvilket også udviklede den digitale kompetence og fremmedsprogkompetencen hos de involverede elever, ligesom den også udvidede deres kreativitet og færdigheder i at planlægge.

Således er vi nået til afslutningen af vores projekteksempler og med dem vist, hvordan nøglekompetencerne kan udvikles når elever fra forskellige lande vælge en eTwinning-projekt baseret tilgang og samarbejder herom. Det er også værd at fastslå, at eTwinning projektarbejde er særlig velegnet til at fremme udviklingen af disse tværgående, sammenflettede kompetencer, som lærere undertiden finder det svært at udvikle i deres egen undervisning.