• Aucun résultat trouvé

Fortællinger i historien

Vores projekt er især baseret på fortællinger. Vi fokuserer vort arbejde på små børns erfaringer fra Anden Verdenskrig. Vores elever bruger engelsk som arbejdssprog og it-værktøjer til at udveksle og dele dokumenter, til at skrive og tale med hinanden (chats, mails ...) desuden vil de overveje kreative måder at arbejde sammen på.

TwinSpace: www.etwinning.net/twinspace/stories_in_history

Projektlink: www.etwinning.net/da/pub/profile.cfm?f=2&l=da&n=86101

“Historier i historien er et meget godt eksempel på, hvordan man gennemfører internationale projektarbejde og samtidig genopliver et sædvanligvist tørt emne!”

Den Europæiske Jury

Projekt-kit: www.etwinning.net/da/pub/collaborate/kits/detail.

cfm?id=1109&klang=da&lang=da

“Jeg forbedrede mine computerfærdigheder”

Serena fra Italien

22

Ekspertsamtale

Det er, på en måde, selvindlysende at hævde, at vi lever er en sand digital, altid tændt verden. Vi bliver urolige, hvis vi ikke kan oprette forbindelse for at kontrollere en nyhedshistorie, lede efter en nærliggende restaurant eller blot se på vore Facebook-konti. Men selv om vi bruger alle disse digitale ressourcer hele tiden, hvor meget reflekterer vi så egentlig over, hvordan vi bruger dem, hvor troværdige de oplysninger de giver os er, hvor ansvarlige vi bør være, når vi sender kommentarer eller fotos om en vens sociale gøremål? Visionen for fremtiden er Tingenes Internet, hvor alle de systemer, der styrer vores verden i øjeblikket, vil blive sammenkoblet, således at oplysninger fra den ene vil styre reaktionerne i den anden. På en præsentation i Estland for nylig af Jürgo-Sören Preden, leder af Research Laboratory for proaktive Technologies, Tallinn University of Technology, gav han eksemplet med kaffemaskinen i mit køkken, som opfanger mine sensoriske signaler, kontrollerer min medicinske database, forarbejder informationerne og leverer en kop kaffe, der indeholder den helt korrekte mængde koffein i forhold til mit helbred.

I en sådan verden har unge mennesker helt sikkert brug for at udvikle kompetencen i ikke kun at være i stand til at fortolke de digitale informationer omkring dem, men også i at håndtere og manipulere digitalt materiale, for at være kritisk over deres anvendelse, kunne analysere deres troværdighed og styre det snarere end at blive styret af det.

Denne proces bør begynde så tidligt som muligt i et barns liv og projektet Talking pictures gjorde netop dette. I arbejdet med børn i indskolingen anvendte de fotografier som kommunikationssprog og til at fortolke fortællinger, som de ønskede at fortælle;

samt modellering, stopmotion animation og video. Børnene lærte, at tingene ikke altid er som de ser ud, billeder kan manipuleres til at vise forskellige synsvinkler. De lærte at fortolke tegn og symboler og producerede en videoordbog med populære ord og sætninger på deres sprog.

Det andet projekt, Fortællinger i Historien, undersøgte livet under 2. Verdenskrige fra forskellige synsvinkler, der havde baggrunde i forskellige øjenvidneberetninger. Dette gør det helt bestemt muligt for eleverne af forstå, at informationer er en variabel størrelse. Afhængig af synspunkt eller hensigt hos den person, der fortæller det, kan oplysningerne anvendes på forskellige måder til forskellige formål.

A N N E G I L L E R A N - P Æ D A G O G I S K S E N I O R R Å D G I V E R

læringskompetence

Læringskompetencen — »at lære at lære« — er evnen til at påbegynde og fortsætte en læreproces, at planlægge egen læring, bl.a. gennem en effektiv styring af tid og information, både individuelt og i grupper. Denne kompetence forudsætter bevidsthed om egen læreproces og egne læringsbehov, viden om de foreliggende muligheder og evne til at overvinde forhindringer for at sikre en vellykket læring. Denne kompetence består i at kunne erhverve, bearbejde og tilegne sig ny viden og nye færdigheder og søge og bruge vejledning. Læringskompetencen indebærer, at den lærende bygger videre på tidligere læring og livserfaringer for at udnytte og anvende viden og færdigheder i forskellige sammenhænge: i hjemmet, på arbejdsmarkedet og inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Motivation og selvtillid er afgørende for et individs læringskompetence.

Viden, færdigheder og holdninger, der kræves ved denne kompetence:

Når læring er rettet mod bestemte arbejds- eller karrieremål, bør et individ have viden om de kompetencer, den viden, de færdigheder og de kvalifikationer, der kræves i den forbindelse. Læringskompetencen kræver altid, at et individ kender og forstår sine foretrukne læringsstrategier, de stærke og svage sider ved sine færdigheder og kvalifikationer, og at det er i stand til at lede efter de disponible uddannelsesmuligheder og den relevante vejledning og/eller støtte. Læringskompetence kræver først og fremmest færdigheder i at erhverve de vigtigste basale færdigheder som læsning og skrivning, talforståelse og IKT-færdigheder, som en forudsætning for den videre læring. På grundlag af disse færdigheder bør et individ være i stand til at opsøge, erhverve, bearbejde og tilegne sig ny viden og nye færdigheder. Det kræver en effektiv forvaltning af ens lære-, karriere- og arbejdsmønstre, navnlig evne til at lære fortløbende, koncentrere sig i længere tid og reflektere kritisk over læringsformål og læringsmål. Et individ bør være i stand til at afsætte tid til at lære selvstændigt og med selvdisciplin, men også til at arbejde sammen med andre som led i læreprocessen, drage fordel af en uensartet gruppe og dele det lærte. Et individ bør ligeledes være i stand til at planlægge sin egen læring, at evaluere sit arbejde og til at søge rådgivning, information og bistand, når det er nødvendigt.

En positiv holdning kræver motivation og selvtillid til at påbegynde læring og gennemføre den med succes hele livet igennem. En holdning rettet mod problemløsning fremmer både selve læreprocessen og et individs evne til at overvinde forhindringer og håndtere forandringer. Et ønske om at bruge tidligere læring og livserfaringer og nysgerrighed efter at finde læremuligheder og anvende læring i forskellige livssammenhænge er vigtige bestanddele af en positiv holdning.

D E F I N I T I O N

U D V A L G T E P R O J E K T E R

Documents relatifs